Sæson 2, episode 13
Kender du det, at du kommer hjem fra lægen, og du kommer i tanke om 1000 spørgsmål, du ville ønske du havde stillet?
Få de 5 spørgsmål praktiserende læge Kirsten Damkjær og børnelæge Mads Damkjær anbefaler, du altid stiller lægen, når du henvender dig med dit syge barn.

Podcasten Forældre uden Frygt giver dig svar på, de 5 spørgsmål, du altid skal stille lægen!
Der er 5 spørgsmål, som du ALTID skal overveje at stille lægen.
Har du et barn med en kronisk sygdom, vil der også være andre overvejelser som du skal gøre dig, som vi berører i podcasten.
For dig, der har et almindeligt rask barn, der nu har en eller anden sygdom, er der 5 spørgsmål, som du altid (i det mindste skal overveje) at stille lægen.
# 1 Har du noget information, jeg kan læse?
Man kan Google sig til meget.
Man kan også Google sig til meget, som giver unødvendige bekymringer, og meget, som er decideret usandt.
Spørg lægen, hvor du kan finde information om dit barns tilstand, så du ved hvor du kan finde troværdig viden.
# 2 Hvornår kan jeg forvente, at mit barn bliver rask?
Som praktiserende læge, og læge i lægevagten, får jeg rigtig mange henvendelser fra forældre, der er bekymret, fordi deres barns tilstand ikke er bedret indenfor en eller anden tidsramme.
Helt afhængigt af sygdommen, vil det tage noget tid at blive rask.
Mavetarm virus kan for eksempel tage op til 14 dage.
Det kan influenza også.
Mange andre sygdomme bliver man raske af tidligere.
Husk at spørge, hvad du kan forvente af tidshorisont, så du ved hvad du kan forvente.
# 3 Hvordan ved jeg, om mit barn får det værre?
Inden du gør ud af døren, vil jeg anbefale dig, at du helt konkret ved
- Hvad du skal holde øje med
- Hvordan du holder øje med det
Helt ned i detaljer, så du nærmest kan se filmen udspille sig for dig. For når du først sidder mit dit barn, der har det værre, og du er måske bekymret og presset, kan det virkelig være svært at huske hvad det er du skal holde øje med.
# 4 Hvad skal jeg gøre, hvis mit barn får det værre?
Skal du ringe igen?
Til hvem? Til lægen, til lægevagten, til 1813?
Eller skal du ringe 112?
Få svar på hvem du skal kontakte.
# 5 Er der behov for, at mit barn får en tid til kontrol?
Der kan være fordele og ulemper ved at dit barn får en tid til kontrol, det drøfter i podcast afsnittet.
Få evt. din læge til at skrive svarene ned til dig, hvis du er usikker på om du kan huske svarene. (og det ville være helt normalt hvis du glemte halvdelen og fuldstændig normalt at bede lægen skrive det ned)
Lægens uundværlige feberguide:
Sådan ved du præcis hvad du skal holde øje med når dit barn har feber
Modtag en overskuelig video guide der lærer dig alle faretegnene at kende på 15 min.
Få helt konkret at vide

Du modtager straks en email med videoen. Samtidig tilmelder du dig nyhedsbrevet, hvor du direkte i indbakken viden, tips og tricks om børns sundhed. Få først information om nye kurser.
Kan afmeldes med et enkelt klik. Nul spam.