April 22 , 2021

Har dit barn høfeber? Gode råd til hvad du kan gøre.

By Kirsten Damkjær

April 22, 2022

Allergi, høfeber

Min datter er de sidste par dage vågnet med hævede øjne og en stoppet næse.

Jeg syntes lige ved er ved at komme os over omgangssyge og influenza, men nu begynder årets allergi sæson for rigtig mange stakkels unger.

Misforstå mig ikke - jeg klager ikke over det skønne vejr vi har for tiden, kun de gener allergien medfører.

For allergi blusser typisk op disse skønne forårsdage.


Hvordan ved man om man har allergi?

Det ene svar at man kan blive testet for det.  Enten en blodprøve eller hud prøve kan sandsynliggøre, hvorvidt der er allergi.

Men for langt de fleste er en prøve helt unødvendigt, for symptomerne sammenholdt med sæsonen giver oftest svaret på om der er allergi - og også hvad der er allergi overfor.

Har du eller barnets anden forældre allergi, er der en større sandsynlighed for at dit barn også udvikler allergi.

De gener de fleste mærker er:

  • Kløende øjne
  • Øjne der løber i vand
  • Røde, irriterede øjne
  • Nyseture
  • Tilstoppet næse
  • En næse der løber

Hvis man har nogle af ovenstående samtidig med at der er et øget pollental, er det højest sandsynligt allergi.


Pollentallet kan du tjekke her.

https://www.astma-allergi.dk/dagens-pollental/

Det, de fleste er allergisk overfor er birkepollen, græspollen, hassel, elm.


Det du kan gøre, for at hjælpe dit barn der er generet af allergi.

Forsøg at skærme barnet fra kontakt med det der giver allergien.

Ok, det er nærmest en umulig opgave.  Børn har jo også godt af at komme ud og få noget frisk luft.  De dage, hvor det er allerværst, og pollentallet er mega højt, vil det oftest give sig selv, for børnene har slet ikke lyst til at komme udenfor hvis de har mega mange gener.

Det du kan gøre, udover at spærre dem indenfor er:

  • Vask håret om aftenen, så pollen bliver skyllet ud inden sengetid
  • Tør vasketøjet indendørs så der ikke kommer pollen på det.  Du får dog et andet fugt problem - så husk at lufte ud.
  • Luft ud tidligt morgen eller sent aften hvor pollentallet ikke er så højt.
  • Barnet kan evt blive lindret af solbriller, der mindsker pollen i øjnene.
  • Man kan købe et filter til støvsugeren der kan fjerne pollen.  Jeg aner ikke hvor virksomt det er.


Sørg for at dit barn får det medicin, det har behov for.

Oftest, så bliver allergibørn underbehandlet.

Der er tre måder at behandle allergi, og det kan sagtens kombineres hvis det ene ikke virker tilstrækkeligt.

De 3 måder er :

  • Høfeber tabletter, også kaldet antihistaminer. Kan gives som mikstur hvis dit barn ikke kan sluge tabletter.
  • Næsespray ved næsegener
  • Øjendråber ved øjengener

HUSK! Hvis det ene ikke virker tilstrækkelig, kan man supplere med noget mere.

Husk at spørge din læge:

  • Hvad lægen mener dit barn kunne være allergisk overfor
  • Om barnet kan nøjes med en type behandling, eller om det skal have alle 3
  • Om der er øvrige tiltag, der kan være med til at lindre dit barnsgener.

Hvis de 3 behandlinger ikke virker godt nok, kan man give en allergivaccine.  Det er noget din praktiserende læge selv gør eller henviser til.


Held og lykke med allergisæsonen! 

Modtag en tjekliste over: 

De aftaler du selv skal huske at booke tid til barnets første 1,5 år

Du får en tjekliste der indeholder: 

  • De lægeaftaler du selv skal booke
  • De andre aftaler der kommer helt af sig selv
  • Det du også bør overveje....

Du modtager straks en email med tjeklisten.  Samtidig tilmelder du dig nyhedsbrevet, hvor du direkte i indbakken viden, tips og tricks om børns sundhed. Få først information om nye kurser.

Kan afmeldes med et enkelt klik.   Nul spam.