Indledning
Mange børn får trøske.
Det er meget, meget almindeligt, især hos spædbørn.
I denne blogpost får du viden om
- Hvad er trøske
- Hvorfor får man trøske
- Symptomer på trøske hos baby
- Mælketunge eller trøske?
- Smitter trøske?
- Hvad er behandling af trøske?
- Skal mor behandles for trøske?
- Hvad skal jeg gøre, hvis jeg tror min baby eller jeg har trøske
Hvad er trøske?
Trøske er en svampeinfektion i munden og halsen.
Infektionen skyldes en svamp "Candida albicans".
Det er en gærsvamp, og når det rammer mundhulen og halsen hos spædbørn, kaldes det typisk for trøske.
Candida kan komme mange steder på kroppen, hos babyer kan det også give bleeksem, eller skedesvamp hos kvinder.
Alle kan få svamp.
Mundhulesvamp, trøske, er meget almindelig hos spædbørn.
Ældre børn kan også få svamp i mundhulen. Det gør de især efter de har fået antibiotika, hvis de er i behandling for astma eller høfeber med binyrebarkhormon eller hvis de har sygdomme, der gør at deres immunsystem er påvirket.
Hvorfor får man trøske?
Trøske skyldes typisk en overvækst i munden slimhinde af candida svampen, som findes hos mange helt normalt i den normale bakterie- og svampeflora i kroppen.
Det er en svamp, rigtig mange har, og ind imellem giver det gener.
Symptomer på trøske hos baby
Det, du ser hvis baby har trøske er
- Hvide belægninger på tungen
- Gule belægninger på tungen
- Hvide belægninger eller i ganen eller
- Hvide belægninger i mundslimhinden, ved læberne eller gummerne
Det er forskelligt, om baby mærker noget til trøske.
Det kan være baby slet ikke mærker noget, det kan også være baby ikke vil spise eller synke fordi det gør ondt.
Hvis din baby har gener af trøske, vil du typisk opleve, at barnet spiser uroligt ved brystet, eller viser ubehag ved amning.
Typisk kommer trøske efter 3-8 leveuger.
Ældre børn med trøske vil ofte fortælle at de har en "uld-agtig" fornemmelse i munden, nedsat smagssans og ind i mellem også smerter ved at spise og synke. Der er også nogle børn der oplever, at ganen klør.
Der er andre former for svampeinfektioner ved munden der er mere sjældne,
- Revner i mundvigene (angular cheilitis)
- Betændelse af tungen (glossitis)
Som jeg ikke går dybere ind i her.
Mælketunge eller trøske?
Det er helt almindelig, at spædbørn får en hvid tunge fordi de drikker mælk.
Mælken farver tungen hvid. De hvide belægninger man kan se ved mælketunge kan nemt skylles eller forsigtigt skrabes væk.
Belægningerne ved svamp sidder mere fast, og kan ikke så nemt skrabes væk.
Smitter trøske?
Svampeinfektionen smitter ikke fra person til person, men kommer fra den normale flora af bakterier og svampe vi har.
Svampen candida er noget, halvdelen af os har.
For langt de fleste er det der bare, og skaber ikke nogen problemer.
Ind i mellem, vandrer candida ind i slimhinden og giver problemer, såsom trøske.
Der er en teori om, at mor og baby smitter henholdsvis brystvorten og mundslimhinden med candida, hvorfor man for det meste vælger at behandle mor og barn samtidigt. Der er sparsom dokumentation for, om det er nødvendigt.
Hvad er behandling af trøske?
Hvis dit barn har trøske, er rask, spiser godt, og har et normalt immunsystem, behøver baby ikke en behandling selvom det har trøske.
Som regel vil din læge dog anbefale dig en behandling.
Jeg nævner her danskvand, medicin og trøskesaft, da det de 3 tiltag, din læge oftest vil nævne.
Danskvand
Danskvand er et gammel husråd til behandling af trøske, der lever i bedste velgående.
Selv på børneafdelingerne anbefaler man at starte med danskvand.
Jeg kunne forestille mig at danskvand bruges som en slags filter for at skelne mellem mælketunge og trøske, men det er jeg usikker på.
Danskvand bruges til at fjerne belægningerne i munden.
Kulsyren skulle efter sigende have en rensende virkning.
Danskvands pH skulle efter sigende også være svampevæksthæmmende.
Jeg kan ikke finde ud af tanken om brugen af danskvand kommer fra.
I udlandet bruger man ikke danskvand til at fjerne belægningerne, så jeg kommer lidt til kort her. I udlandet kan man anbefalinger om at bruge en blanding af bagepulver og vand, så måske er der noget om det er kulsyren, der har en effekt.
Så vidt jeg kan se, at der ikke beskrevet nogle bivirkninger ved brug af danskvand, så jeg tænker det er helt uskadeligt at forsøge sig med danskvand først. Det kan du eventuelt gøre i ventetiden til du får en tid ved din læge.
Antisvampe medicin
Der findes flere forskellige midler mod svamp i munden.
Nystatin er det medicin man i øjeblikket anbefaler, da der er færrest bivirkninger ved medicinen og virkningen er størst.
Medicinen kræver en recept.
Man giver nystatin, som er en slags mikstur der indeholder antisvampe medicin 4 gange om dagen.
Hos spædbørn kan man fortynde det med vand, smøre det på belægningerne med en vatpind eller give det dråbevis. Der er også nogen der tørrer belægningerne af med gaze, som er vædet i nystatin.
Som regel gives behandlingen 1-2 uger.
Det tyder på, at du får størst effekt af nystatin ved at sprøjte (med en plastiksprøjte uden nål) 0,5 ml ind i hver side af kinden 4 x dagligt mellem måltider mellem 5-10 dage.
Der er en tendens til at mundhulesvamp vender tilbage, og det kan her give mening at gentage behandling - for nogle endda at forlænge behandlingen.
Brentan mundhulegel har tidligere været bredt anvendt mod mundhulesvamp.
Man fraråder brugen af brentan til mindre spædbørn under 4 måneder, da det gel, man putter ind i munden kan tilstoppe luftvejene.
Til ældre børn, kan brentan give god mening, hvis nystatin ikke har haft god effekt.
Trøskesaft
Hvad er trøskesaft?
Det er en produkt, du kan købe på apoteket, der indeholder klorhexidin og glycerol.
Så vidt jeg kan se er det blot en lidt stærkere blanding af helt almindelig mundskyllevæske med klorhexidin.
Og betydelig dyrere.
Trøskesaft pensles i munden og svælget nogle gange dagligt ved brug af en vatpind.
Jeg kan ikke finde dokumentation for, hvor virksomt det er.
Vask af sut, flaske
Udover medicin, skal du huske at sterilisere det, dit barn putter ind i munden - for eksempel sutteflaske eller sut.
Børneafdelingen anbefaler at du koger flaskesut og narresut 6 minutter dagligt ved fuld styrke i mikroovnen.
Skal mor behandles?
Mange mødre får diagnosen brystvortesvamp hvis de klager over smerter i brystvorten, især hvis smerten er skærende, brændende eller stikkende, og baby viser tegn på trøske.
Brystvorten kan også være rødglinsende eller skællende.
Hvis man skal være helt sikker på, om man har brystvortesvamp, laver man et skrab af huden ved brystvorten. Det gør man i praksis sjældent, de fleste læger vælger at behandle på mistanken.
Der er sparsom dokumentation for om brystvortesvamp egentlig giver smerter i brystvorten. Det er man faktisk ret usikker på, og det diskuteres og undersøges i faglige kredse.
Det er bredt accepteret, at give behandling for brystvortesvamp ved smerter i brystvorten, trods manglende evidens.
Hvis du tror du har svamp kan du eventuelt prøve:
- at vaske brystvorten med danskvand. Måske kan danskvand hæmme svampevæksten.
- Måske kan svampevæksten også hæmmes ved at brystvorten får luft og lys.
- At sterilisere brystpumpen hvis du bruger sådan en.
Jeg kan ikke finde god evidens for at bruge bomulds bh, vask af sengetøj ved 60 grader, yoghurt, indtagelse af søde sager skulle have nogen effekt på svamp - men ikke desto mindre, er det noget, mange sundhedsprofessionelle omtaler.
Har du svamp, hjælper medicin.
Enten nystatin, som nok anvendes mest, eller miconazole (kaldes også brentan), som der er mindre resistensproblemer med.
Medicinen smøres på brystvorten efter hver amning i 14 dage.
Hvis det ikke virker, kan man skifte til tablet behandling.
Hvad skal jeg gøre, hvis jeg tror min baby eller jeg har trøske?
Prøv i første omgang med danskvand.
Hvis det ikke hjælper, eller dit barn ikke vil spise, skal du søge lægen, så du og dit barn kan komme i behandling.
Referencer:
UpToDate: Behandling af candida hos neonataLe børn
