July 27 , 2021

Baby lead weaning

By Kirsten Damkjær

July 27, 2022

baby, baby lead weaning, ernæring

Hvad er baby lead weaning?

Baby lead weaning er en metode til at introducere mad til børn, når de har brug for mere end bare mælk. BLW er en metode, hvor barnet spiser med fingrene, eller fører skeen til munden med grød. 

Hvor man med overgangskosten, giver mad i pureret form, er baby lead weaning en anden metode til at starte børn med fast føde hvor barnet selv styrer overgangen.

Dvs. man giver afkald på at føre skeen til babys mund, og lader i stedet for baby styre maden helt selv.

Sundhedsstyrelsen anbefaler ikke baby lead weaning, ud fra den begrundelse, at der ikke er dokumentation for metoden, og usikkerhed, om baby får nok næring i forhold til kalorier, vitaminer og jern.

Der er lavet flere studier, men når man kigger samlet på studierne, kan man ikke konkludere noget entydig om baby lead weaning.  Der er derfor behov for yderligere studier, for at kunne rådgive fyldestgørende om metoden.

Det, denne blogpost har til formål, er at give dig et nuanceret billede af fordele og ulemper om metoden, så du kan træffe en beslutning om, hvad du tænker er bedst for dit barn.

For nogle forældre, vil kvælningsrisikoen eller kontroltabet gøre, at de slet ikke ville have lyst til at prøve BLW.  Det er helt ok.

For andre forældre, vil forhåbningen om at baby kan ære sin sulthed og mæthed, og håbet om at baby bliver introduceret tidligere til flere smage og konsistenser gøre, at de hellere vil prøve BLW.  Og det er også helt ok.


Hvornår starter man på Baby Lead Weaning?

Der kommer et tidspunkt, hvor baby skal have andet føde end modermælkserstatning eller brystmælk.

Det tidspunkt kommer ved 6 måneders alderen, for nogle baby tidligere, helt ned til 4 måneders alderen.

Baby lead weaning skal helt startes tættere på de 6 måneder. 

Det er fordi, at baby lead weaning forudsætter at baby kan

  • Sidde selv
  • Selv føre maden op til munden

Det mad, baby får ved baby lead weaning, adskiller sig fra den traditionelle overgangskost, som er pureeret, ved at være almindelig mad.


Hvad er fordelene og ulemper ved baby lead weaning?

Der er mange fordele ved BLW, og der er i den grad stigende interesse for det.

Fordelene er:

  • Baby lærer selv at styre sin sult og mæthed
  • Baby udvikler sig motorisk ved selv at skulle føre mad til munden
  • Baby lærer tidligt rigtig meget om smage, og konsistenser
  • Baby spiser (i store træk) det samme som resten af familien

Ulemperne er:

  • Der er større risiko for kvælningsfare.  Hvor stor den risiko er, er ikke dokumenteret.
  • Man skal som forælder føle sig tryg ved at "afgive" kontrollen
  • Det kræver viden, som kan være sværere at finde, og som er mindre undersøgt end traditionel overgangskost.
  • Det kræver en del rengøring efterfølgende
  • Baby vil have behov for større supplement af modermælkserstatning eller amning, da baby først skal lære motorisk hvordan det får mad.
  • Der kan være et behov for at veje baby ekstra, for at sikre, at ernæringsbehovet er dækket.

Selvom der ikke skal laves særlig mad til baby ved baby lead weaning metoden, skal maden ikke indeholde salt - dvs. resten af familien skal salte maden på tallerkenen.

Derudover skal man følge Sundhedsstyrelsens almindelige anbefalinger, der vedrører mad til spædbørn. 


Hvordan gør jeg rent praktisk?

Maden lægges foran babyen, og baby kommer selv maden ind i munden ved hjælp af fingrene.  Maden skal derfor skæres ud, så det er gribevenligt for en baby hånd.

Man kan også komme noget mad på en ske, som baby selv fører ind i munden.

Jeg anbefaler alle forældre at lære noget om førstehjælp til børn.

Om det har større betydning ved baby lead weaning er der ikke sikker dokumentation for, men rent intuitivt, tænker jeg det giver større tryghed at man som forælder ved hvad man skal gøre, når baby kløjs i maden. 

For baby lead weaning vil gøre, at baby kløjs mere, men ikke nødvendigvis at baby får mere fastsiddende mad i halsen.

Men som sagt, der er ikke sikker dokumentation for metoden.


Vil du gerne vide mere om baby lead weaning?

Hør Podcasten Forældre uden Frygt, med Anne Elsøe, der fortæller mere om det her.

Modtag en tjekliste over: 

De aftaler du selv skal huske at booke tid til barnets første 1,5 år

Du får en tjekliste der indeholder: 

  • De lægeaftaler du selv skal booke
  • De andre aftaler der kommer helt af sig selv
  • Det du også bør overveje....

Du modtager straks en email med tjeklisten.  Samtidig tilmelder du dig nyhedsbrevet, hvor du direkte i indbakken viden, tips og tricks om børns sundhed. Få først information om nye kurser.

Kan afmeldes med et enkelt klik.   Nul spam.