August 21 , 2021

Guide til den bedste modermælkserstatning

By Kirsten Damkjær

August 21, 2022

guide, modermælkserstatning

Hvordan finder du den bedste modermælkserstatning?  

Min konklusion er nok, at de alle er ganske dækkende for dit barns behov hvis dit barn er rask. 

Men der er nuancer min vurdering, som du kan læse mere om i denne blogpost.

Hvad er modermælkserstatning?

Modermælkserstatning, forkortet MME, er en erstatning for brystmælk.

Modermælkserstatning er sammensat så det ligner brystmælk.  Det er strengt reguleret.

Hvordan modermælkserstatning adskiller sig fra amning, kan du høre mere om i Podcasten her:

Modermælkserstatning kan bruges delvis eller som en fuld erstatning for brystmælk, og dækker babys behov de første 6 måneder. 

Der finde 2 typer af modermælkserstatning:

  • Pulver modermælkserstatning, som blandes op med vand (som også er holdbar)
  • Drikkeklar, langtidsholdbar UTH-produkter

Der kan være flere årsager til, at man må give baby modermælkserstatning

  • Hvis du ikke kan amme
  • Hvis du ikke vil eller må amme
  • Som supplement, hvis din baby har behov for mere mælk end amningen kan klare.

Sundhedsstyrelsen har ændret anbefalingerne, således at ALLE børn anbefales en allergivenlig modermælkserstatning den første uge. Læs mere her.

Hvordan adskiller modermælkserstatning sig fra tilskudsblanding?

Modermælkserstatning er underlagt strenge krav, så det ligner brystmælk mest muligt.  Baby kan ernæres udelukkende med modermælkserstatning fra fødslen til 6 måneders alderen.

Det kan baby ikke ved tilskudsblanding.

Tilskudsblanding er sammensat på en anden måde, og kan ikke stå alene. 

Det er, som navnet siger, et "tilskud", og kan først anvendes som et tilskud til mad fra 6 måneders alderen.


Få hjælp til modermælkserstatning junglen

Prøv at google modermælkserstatning.

Det gjorde jeg, og jeg endte med flere spørgsmål end svar.

Nogle af de spørgsmål, jeg havde var: 

Hvad er syrnet modermælkserstatning?

Er der fordele ved en bestemt modermælkserstatning frem for en anden?

Svaret er nok nej, der er ikke den stor forskel.  Men jeg vil gerne nuancere svaret mere end blot det.

For der er forskellig slags modermælkserstatninger (MME).

  • MME til børn mellem 0-6 måneder
  • MME til børn mellem 0-6 måneder der har særlige egenskaber
  • MME til børn mellem 0-6 måneder der markedsføres ved at have særlige egenskaber ved særlige tilsætninger til modermælkserstatninger

Læs mere om hvad jeg mener er forskellen i de 3 forskellige grupper her: 


Modermælkserstatning til børn mellem 0-6 måneder

Er modermælkserstatning, der lever op til EU's krav om hvad modermælkserstatning skal indeholde.

Der kan være forskelle i hvilket yderligere vitamin men tilsætter modermælken, men din baby vil ikke få forskellige ernæringsmæssige  sammensætninger der har betydning uanset om det er den ene eller anden modermælkserstatning du vælger. 

Der er nogle forældre der oplever deres barn trives bedre med en type en anden.  Der er ikke dokumentation for, at det skulle kunne skyldes selve indholdet af modermælkserstatningen. 

Der kan være forskellige grunde til at man vælger lige præcis den modermælkserstatning man gør.  Det kan være pga. 

  • Tilgængelighed - hvilken modermælkserstatning du kan finde i din nærmeste dagligvarebutik
  • Værdier om for eksempel økologi
  • Ideologiske grunde, der gør du foretrækker en producent frem for en anden. Hør mere om dette i podcasten her. 

Modermælkserstatning til børn mellem 0-6 måneder med særlige egenskaber

Her mener jeg modermælkserstatning, der har særlige egenskaber. 

Det kan være til børn, der er født for tidligt.  De kan have behov for en anden type ernæring i den første tid. 

Det kan være til syge børn, der har brug for flere kalorier, eller en bestemt ernæringssammensætning. 

Det kan også være børn, der er i øget risiko for allergi.  Læs mere nedenfor om lige præcis det. 

Modermælkserstatning til børn mellem 0-6 måneder, der markedsføres med havende særlige egenskaber

Det kan være for eksempel

  • Modermælkserstatning der forebygger forstoppelse
  • Syrnet modermælkserstatning
  • Modermælkserstatning tilsat præbiotika eller probiotika
  • Og formentlig meget mere, jeg ikke har nævnt.

Syrnet modermælkserstatning?

Er modermælkserstatning tilsat citronsyre.

Det markedsføres ved at "det virker bedre på fordøjelsen". 

Hvordan det skulle kunne gøre det, har jeg ikke kunne finde en forklaring på.

Modermælkserstatning tilsat probiotika eller præbiotika?

Der har været diskussion af, om mælkesyrebakterien "lactobacillus reuteri" kunne modvirke eller behandle kolik.  Det er omdiskuteret om probiotika har en effekt - indtil videre er der ikke overbevisende dokumentation.

Hør eventuelt podcast episoden der dykker ned i lige netop spørgsmålet om probiotika her.


Oversigt over almindelige modermælkserstatninger fra 0-6 måneder

Nedenfor finder du et skematisk overblik over de modermælkserstatninger der er "almindelige", altså til børn uden særlige behov mellem 0-6 måneder.  Det er altså modermælkserstatning der er helt almindelig eller som markedsføres som havende særlige egenskaber.

Hvad med modermælkserstatning til børn der er i øget risiko for at få allergi?

I juni 2022 udgav Sundhedsstyrelsen en revideret anbefaling til allergiforebyggelse hos spædbørn.

I anbefalingen angiver man at give "højt hydrolyseret modermælkserstatning i første uge af barnets liv" til babyer, der har behov for tilskud af modermælkserstatning.

Dvs. den første uge anbefaler man at give babyer allergivenlig modermælkserstatning.

Dette gælder alle børn - uanset om barnet har risiko for allergi eller ej.

Fra 2. uge kan man give almindelig komælksbaserede modermælkserstatning hvis barnet har behov for modermælkserstatning.

Dette gælder uanset om barnet har øget risiko for allergi eller ej.

Man er selvfølgelig helt fri til at vælge det man har mest lyst til som forældre, og kan fortsætte med højt hydrolyseret modermælkserstatning fra 2. uge.

Men efter den nyeste videnskabelig gennemgang, er der ikke fundet videnskabelig dokumentation for fordele, ved at gøre det.

Oversigt over modermælkserstatninger til børn der er disponeret til allergi, kan anvendes fra 0-6 måneder

 Alle børn, der har behov for modermælkserstatning, anbefales en af ovenstående modermælkserstatninger den første leveuge. 

Herefter kan alle børn overgå til "almindelig" modermælkserstatning igen. 

Modtag en tjekliste over: 

De aftaler du selv skal huske at booke tid til barnets første 1,5 år

Du får en tjekliste der indeholder: 

  • De lægeaftaler du selv skal booke
  • De andre aftaler der kommer helt af sig selv
  • Det du også bør overveje....

Du modtager straks en email med tjeklisten.  Samtidig tilmelder du dig nyhedsbrevet, hvor du direkte i indbakken viden, tips og tricks om børns sundhed. Få først information om nye kurser.

Kan afmeldes med et enkelt klik.   Nul spam.