May 5 , 2021

Stramt tungebånd?

By Kirsten Damkjær

May 5, 2022

amning, baby, spædbørn, stramt tungebånd

Jeg har virkelig undret mig....

Stramt tungebånd (ankyloglossi) er overhovedet ikke noget vi talte om for 15 år siden. 

Nu snakker (næsten) alle om det.

Er stramt tungebånd et modefænomen? Eller er der noget om det?

Er stramt tungebånd svaret på mange ammeproblemer, grædeture og koliksmerter hos børn?

Det har jeg nørdet lidt i for at få nogle svar.

Der er lidt varierende meldinger på, hvor hyppigt stramt tungebånd forekommer i de opgørelser der er lavet. 

Det afhænger af befolkningen man har undersøgt, og hvordan man har defineret ankyloglossia.  I Danmark beskrives at hyppigheden er 4-11%.  Det svarer det til mellem 2400-6600 børn årligt.   

I udlandet er hyppigheden mellem <1%-10% beskrevet. I de opgørelser der er lavet i udlandet, er der flere drenge end piger med stramt tungebånd.

Da jeg begyndte at nørde i stramt tungebånd, kunne jeg se at der er noget om min undren.

Antallet der får klippet tungebåndet fordoblet siden begyndelsen af år 2000.

Derudover er der mange sundhedsprofessionelle der angiver, at efterspørgslen på at få tungebåndet klippet er stor og at forældrene spørger efter viden om stramt tungebånd.

Det samme billede ser man i udlandet.

Måske ligger noget af forklaringen i at et klip af et stramt tungebånd kan løse et ammeproblem, som mange kvinder oplever.

I Danmark ophører ca. 20% med at amme indenfor de første 5 uger grundet ammeproblemer.  Man ved også, at det har store følelsesmæssige omkostninger for mor at ophøre med at amme, som vi fortæller om i podcasten nedenfor.

I 2020 udkom en national klinisk retningslinje omkring Ankyloglossi (stramt tungebånd) hos børn.  De kliniske retningslinjer er sundhedsprofessionelles rettesnor for hvordan vi udøver en given undersøgelse og behandling. 

Her beskriver de at det er meget varierende hvad vi gør i Danmark når det kommer til viden, undersøgelse og behandling.

Den måde, vi undersøger for stramt tungebånd, er varierende, det er også varierende hvem der undersøger for det og hvem der behandler det.

Man ser en stigende antal forældre tage til Holland for at få tungebåndet klippet, fordi forældre er mega frustreret over den manglende viden og inkonsistens af meldinger på hvornår man har et stramt tungebånd, og hvornår man bør gøre noget for at behandle det.

For at imødekomme disse frustrationer, og løfte hele sundhedsvæsnet på område, lavede man retningslinjen.  Man vil sikre, en mere standardiseret metode til undersøgelse og behandling af stramt tungebånd.

Hvad er stramt tungebånd?

Tungebåndet er et stykke bindevævvæv, som sidder under tungen. Hvis du kigger dig i spejlet, og løfter tungen, kan du under tungen se det vertikale tungebånd vi snakker så meget om.

Stramt tungebånd, på latin ankyloglossia, er når båndet bliver ”for” stramt.

Når man har et stramt tungebånd, har man:

  • Et forkortet tungebånd, der hæfter tættere på tungespidsen
  • Svært ved at løfte tungen op mod fortænderne
  • Svært ved at bevæge tungen fra side til side
  • Hjerteformet tunge
  • Svært ved at række tunge

I faglige sammenhænge, bruger man forskellige vurderings værktøjer til at vurdere, hvorvidt tungebåndet er for stramt.

De hedder:

  • Bristol Tongue Assessment Tool (BTAT)
  • Tonguetie and Breastfed Babies assessment tool (TABBY)
  • The HAzelbaker Assessment Tool for Lingual Frenulum Funkction (ATLFF)
  • Neonatal Tongue Screening test (NTST)
  • Frenotomy Decission Tool for Breastfeeding I Dyads (Dobrich)

I Danmark er anbefalingen, at man anvender TABBY som vurderingsværktøj.

Her scorer man tungens udseende ude fra 4 spørgsmål:

1. Hvordan ser tungespidsen ud?

2. Hvor er tungebåndet hæftet på gummen?

3. Hvor højt kan tungen løftes?

4. Hvor langt kan tungen rækkes frem?

Scoren, sammenhold med generne, lægger til grund for vurdering af en behandling.

Typisk er det ørenæsehalslæger der vurderer, om tungebåndet er for stramt, og om de klassiske tegn på for stramt tungebånd er til stede, og tilbyde en behandling. 

Hvorvidt et stramt tunge bånd virkelig giver symptomer, er fortsat kontroversiel, og faktisk usikkert dokumenteret.  Det kræver flere dybdegående undersøgelse for at kunne sige noget med sikkerhed. 

Det gener, man formoder børnene har, er:

  • Spædbørn har svært ved at amme.
  • Småbørn har udtale vanskeligheder.
  • Teenagere har svært ved at kysse, eller at slikke sig om læberne. 


Amme problemer

De ammeproblemer, man i Danmark anerkender, der er beskrevet ved stramt tungebånd er:

Hos mor:

  • Vedvarende smerter på brystvorter
  • Eventuelt sår på brystvorterne
  • Kan have en oplevelse af at baby tygger, gumler eller bider i brystvorten
  • Brysterne tømmes ikke ordentligt
  • Lange måltider
  • Tilbagevendende brystbetændelse
  • Utilstrækkelig mælkedannelse

Hos baby:

  • Besvær ved at tage godt fat om brystvorten
  • Baby kan tage fat yderligt på brystvorten
  • Svært ved at fastholde grebet om brystvorten, og slipper hyppigt brystvorten
  • Baby kan lave kliklyde og suge kinderne ind
  • Manglende eller lille vægtøgning

Der er ikke beskrevet problemer med at tage flaske ved stramt tungebånd.

Derfor er anbefalingen, at hvis din baby har svært ved at tage fat under amningen, at få det undersøgt for stramt tungebånd.

Der er mange ørenæsehals læger der tilbyder det lille klip, som mange mødre oplever, afhjælper problemer med amningen.

Langt de fleste spædbørn med stramt tungebånd kan amme uden problemer, hvorfor en behandling ikke altid er nødvendigt.


Er stramt tungebånd svaret på mit problem?

Hvis du oplever ammeproblemer, er et stramt tungebånd værd at overveje.  I første omgang vil jeg anbefale dig at opsøge en ammevejleder, fx din sundhedsplejerske. Det siger jeg, fordi mange børn med et stramt tungebånd, ikke behøver behandling for det. 

Mange ammegener, også selvom de er relateret til tungebåndet, kan løses uden behandling. Ammevejlederen vil kunne hjælpe dig finde den optimale ammestilling, eller hjælpe dig forme brystet, så baby har nemmere ved at få fat. Det kan for nogen løse problemet. 

Der er også mange mødre, der oplever at en suttebrik vil kunne lindre smerterne ved amningen, og gøre det nemmere for baby at tage fat.

Det er også vigtigt for mig at understrege, at stramt tungebånd får skylden for rigtig mange problemer og udfordringer hos baby.  Det kan være gråd, kolik, refluks, depression og meget, meget mere. 

Disse påstande er ikke underbygget.

Ligeledes er der også nogen, der tilråder kiropraktik til behandling af tungebåndsproblemer. Der er ikke evidens for at kiropraktik har en gavnlig effekt – ligeledes er der heller ikke dokumentation for at der er skadelige effekter ved kiropraktik til behandling af et stramt tungebånd, så du skal ikke være bekymret hvis det er noget du har et ønske om at afprøve.

Afhjælper ammerådgiverens råd dig ikke, vil jeg forslå du får dit barn undersøgt for et stramt tungebånd ved ørenæsehals lægen.  Det kræver ikke en henvisning ved egen læge at bestille tid ved ørenæsehals lægen, du kan bare ringe og bestille en tid.


Behandlingen af stramt tungebånd

Hvis barnet har svært ved at tage fat, vil de fleste ørenæsehalslæger, såfremt de finder et stramt tungebånd, tilbyde behandling.

Behandlingen at stramt tungebånd er et kirurgisk indgreb.  Det er et lille klip af tungebåndet.

Baby vil kunne amme umiddelbart efter klippet. 

Klippet foretaget uden bedøvelse.

Anbefalingen er at give baby lidt sukkervand umiddelbart inden indgrebet, og at baby ammes umiddelbart efterfølgende. Det vil gøre ondt, men sukkervandet, som ørenæsehalslægen laver, kan lindre det en smule.

Hvis der er behov for et dybere klip, vil ørenæsehalslægen muligvis smøre med lokalbedøvende salve. Lokalbedøvende salve skal bruges med omtanke, for der kan godt være nogle risici ved at bruge det inde i munden, men tager din læge højde for.

Det er sjældent at der er komplikationer til indgrebet, men der er en lille risiko for blødning og infektion.  Men bivirkningerne er altså sjældne og der er også sjældent behov for re-operation.

I udlandet bruger man meget, at mødre skal bevæge tungen efterfølgende som en form for efterbehandling.

Tanken er at det forebygger sammenvoksning og behov for re-operation.

Det er dog ikke velunderbygget.

I Danmark fraråder man efterbehandlingen, fordi det er smertefuldt for baby, og man også ser at baby ikke vil amme mere grundet smerterne som følge af efterbehandlingen.

Hvad så hvis dit barn har et stramt tungebånd, men hverken du eller baby har gener af det?

Ja, så er der ikke belæg for at gøre noget ved det.

Hvis der opstår gener senere, kan man klippe tungebåndet senere.


Hvad er svaret?

Jeg startede med at spørge mig selv om stramt tungebånd er et modefænomen. 

Det ved jeg ikke om jeg er blevet klogere på.

Jeg ved at det man hyppigere undersøger for det, og man hyppigere behandler for det.

Jeg kan også se at der bliver skrevet rigtig meget om det, også i fora, hvor der ikke er videnskabeligt belæg for det der bliver skrevet. 

Så jeg tror jeg lader det spørgsmål stå ubesvaret.  For jeg er usikker.

Er stramt tungebånd svaret på ammeproblemer? Ja, for nogen.

Hvad med grædeture og kolik? Nej, ikke videnskabeligt.  Kun hvis grædeturene handler om at baby får for lidt mad.

Om stramt tungebånd er løsningen på dit problem, vil jeg lade være op til dig.

Jeg håber du er blevet en lille smule mere klædt på dit at finde svaret.


Referencer: 

National klinisk retningslinje

Modtag en tjekliste over: 

De aftaler du selv skal huske at booke tid til barnets første 1,5 år

Du får en tjekliste der indeholder: 

  • De lægeaftaler du selv skal booke
  • De andre aftaler der kommer helt af sig selv
  • Det du også bør overveje....

Du modtager straks en email med tjeklisten.  Samtidig tilmelder du dig nyhedsbrevet, hvor du direkte i indbakken viden, tips og tricks om børns sundhed. Få først information om nye kurser.

Kan afmeldes med et enkelt klik.   Nul spam.