Jeg kan huske da jeg fik min ældste datter.
Der kom den her perfekte baby med det lækreste marcipan bløde hud.
Hendes hud var helt perfekt.
Med den der helt lækker baby duft.
INDTIL knopperne!
Først kom der til min store overraskelse hormonknopper. Jeg anede ikke hvad det var. (Jeg undskylder mig med jeg bare var medicinstuderende)
Jeg havde virkelig ikke forventet at min baby skulle komme til at ligne en pubertets dreng.
Men sundhedsplejersken berolige mig med at det var helt normalt.
Da det så forsvandt kom der arp.
Du ved det gullig, skæl agtig skær i hårbunden.
Som kan fjernes med olie og en tættekam, men alligevel generede mit øje.
Og så kom der børneeksem.
Ikke nok med at jeg skulle se på det der røde, irriteret eksem, og tør hud, så led min datter også. For eksemet kløede.
Det kløede og sviede og var mega træls som vi siger her i Jylland.
Jeg var helt sikker på vi gjorde noget helt galt.
Vi var medicinstuderende, og vidste ikke noget om hudsygdomme endnu.
Men helt generelt når det kommer til mine børn er jeg ikke læge, der er jeg MOR, og min viden bliver pakket ind i et sløret spind af følelser.
Så rationel, er jeg bare slet ikke når det kommer til min børns sundhed.
Da min datter fik børneeksem tænkte jeg først at det måtte være kosten der fremkaldte eksemet.
Vi gik på jagt efter fødevarer der udløste eksemet. Var det mælk? Var det hvede? Var det frugtmos?
Vi kunne ikke finde en sammenhæng. En enkelt dag kunne vi tro, nu har vi fundet svaret, for at eksemet så blussede op kort tid efter.
Så tænkte om det kunne været noget i vores hjem der fremkaldte eksemet.
Vi skiftede ble-mærke, skiftede vaskemiddel, og prøvede andet tøj.
Det hjalp ikke rigtigt. Vi bruge neutral sæbe i forvejen, så det at skifte til et andet mærke hjalp ikke.
Min mand var overbevist om det var med indeklimaet der fremkaldte eksemet, og forlangte en henvisning til hudlægen.
Ved hudlægen fik vi at vide at det ”bare” var børneeksem.
Hvad dælen er børneeksem?
Børneeksem, kaldes også atopisk eksem, eller atopisk dermatit på lægesprog.
Atopisk eksem er virkelig meget almindeligt hos spædbørn og børn i det hele taget.
Det du kan se, hvis dit barn har atopisk eksem, er som regel en generel lidt tør hud, med plamager hvor det bliver mere tørt – nogen gange lidt ru eller let skællende, der kan være rød og irriteret.
Det kan komme alle steder på kroppen, men har en tilbøjelighed nogle steder på kroppen mere end andre.
Og det KLØR. Det klør og klør og klør. Det er et af de mest kløende eksemtyper.
I dag er der 20% der får atopisk eksem af den danske befolkning.
Typisk starter det før 2 års alderen. For mange forsvinder det med alderen, men der er også mange voksne, der fortsat lider af atopisk eksem.
Man ved ikke alt om børneeksem, og hvorfor man udvikler atopisk eksem.
Men arvelige faktorer har stor betydning. Så er der nogen i barnets nærmeste familie eller forældre der lider af atopisk eksem, vil barnet også være mere tilbøjelig til at udvikle sygdommen.
Det, de fleste oplever, er et meget svingende forløb, hvor eksemet blusser op i perioder, og falder til ro i andre perioder. Barnet er mega generet af eksemet npr det blusser op.
Selvom børneeksem ikke er det samme som allergi og astma, ser man at der er flere med børneeksem der har astma og allergi.
Der er en gruppe sygdomme man kalder for atopiske sygdomme. Det er…..
15% af børn med atopisk eksem har fødevareallergi.
Det kan være fødevareallergi for
- Æg
- Komælk
- Peanuts
- Fisk
- Nødder
- Og flere andre ting.
Man har ikke fødevareallergi hvis man alene har børneeksem, typisk har man også mavegener, nældefeber, eller astma.
Selvom de fleste vokser sig fra børneeksem, skal man betragte det som en vedvarende tilstand.
Dvs. man bliver ikke som sådan helbredt, men man kan komme virkelig, virkelig langt med at bringe eksemet til ro.
Og som med så meget andet, kan atopisk eksem variere, fra helt beskedne fund til store, åbne sår.
Der er heldigvis meget man kan gøre for at forbygge infektion og bedre eksemet.
Men hvad gør man så?
Her er mine 3 uundværlige tips til dig:
Tip nummer 1: Fugtighedscreme er din ven.
For LIVET! Det er absolut den vigtigste behandling.
Børneeksem er en tilstand der som regel forsvinder – men for nogen først i puberteten – og for andre ALDRIG.
Tilbøjeligheden til tør hud og kløende hud og eksemagtig hud forsvinder ikke uanset om eksemet forsvinder.
Derfor skal du anse behandling af børneeksem som KRONISK og vedvarende!
Det er virkelig en fejl, jeg ser mange begå.
Eksem hud, uanset om det er i en symptomfri periode eller eksemet er blusset op, har brug for fugt – masser af fugt!
Det er ikke sådan at huden vænner sig til fugten og bliver afhængig af den, det er bare huden der har brug for fugt.
Punktum.
HUSK! Fugtighedscreme FOREBYGGER atopisk dermatitis og kan få eksemet til at FORSVINDE.
Smør - smør – smør og fugte huden med creme.
DAGLIGT! Gerne flere gange dagligt.
Også når det ikke ser ud til at der er et behov.
Fugten øger længden på de symptomfrie perioder og kan altså forhindre at eksemet blusser op.
Derudover vil hudcremen afkorte perioderne med symptomer.
Udover at det forebygger forværring og alt det kan føre med sig med infektion, åbne sår, og gullige skorper der kan være behandlingskrævende.
Kom cremen i køleskabet når der eksem – den kolde creme virker lindrende på kløen.
Find en god creme.
Der findes et helt arsenal på apoteket. Brug dem uden parfume, og find din favorit. Oftest skal der en federe creme til i vinteren.
Astma og allergiforbundet har lavet en rigtig god oversigt over cremer på deres hjemmeside.
Det er ikke prisen der er afgørende, det er fedt indholdet på cremen, og at den er uden parfume.
Jeg har fundet den der dufter bedst, min mand har altid taget den der var billigst. Sådan er vi jo forskellige….
Prøv at få en daglig hudpleje rutine hvor du smører barnet.
Det kan tage noget tilvænningstid, børn er ikke altid lige med på alt den smøren – men prøv at gøre en hyggestund ud af det, og så bliver det noget de lærer at acceptere ligesom tandbørstning.
Så husk – fugt huden med fugtighedscreme!
Tip nummer 2: Vær ikke bange for hormoncreme.
Det er virkelig vigtigt.
For børneeksem kan BEHANDLES.
Og hormoncreme er behandlingen.
Hormoncreme kommer i forskellige styrker, som man giver alt efter udbredelse og sværhedsgrad. Den mildeste hormoncreme er ikke receptpligtig, de øvrige er.
Der er ikke en opskrift der virker på alle.
Man må PRØVE sig frem og væbne sig med TÅLMODIGHED.
Hormoncreme er heller ikke en mirakelkur, det tager lige 1-2 uger før du kan se den fulde effekt.
Derudover har eksemet en tendens til at blusse op, når man stopper med hormoncreme fra den ene dag til den anden.
Hvilket gør, at mange fejlagtigt tror at det ikke virker.
Man skal derfor trappe ud af cremen.
Det kan være ved at smøre hver anden dag, eller få en creme der er mindre stærk. Man snyder huden sådan at eksemet ikke blusser op.
Behandlingen er i øvrigt helt det samme ved håndeksem, psoriasis, og en lang række andre eksemtyper.
Der er mange myter om hormoncreme.
Fx at hormoncreme giver tynd hud.
Tynd hud er en bivirkning til hormoncreme, men kun hvis det bruges forkert – dvs. for hyppigt eller for længe. Og det sker stort set ALDRIG hos børn.
Et kæmpestort studie, hvor mange fulgte børn over 5 år, registrerede man ET enkelt barn med udtynding af huden ud af 1200. Så det skal man virkelig ikke være bange for. Grunden til jeg nævner det, er at frygten for er en kæmpe årsag til underbehandling af eksembørn.
En anden myte jeg hører, er at hormonerne går ind i kroppen og er forstyrrende.
Det er rigtigt at en meget lille del af cremen trænger ind, men det er så ubetydelige mængder at det har NUL betydning.
Hormoncremer kommer i forskellige typer, og alt efter hvor det er på kroppen, og hvor udbredt eksemet er, vil man give forskellige styrker. Fx vil man oftest ved børneeksem i ansigtet vælge en mildere creme.
Når hormoncremer ikke hjælper godt nok er der andre behandlingsmåder som hudlægen tilbyder.
Så der er ingen grund til at give op her, der er endnu flere muligheder når den fugtighedscreme og hormoncreme ikke er tilstrækkeligt.
Jeg vil virkelig gerne understrege at børneeksem kan behandles så barnet ikke har gener.
Det man faktisk ved, er at dem der er allermest bange for hormoncreme (hvis man kigger på forældre, hudlæger, praktiserende læger og apotekere) er praktiserende læger. Sjovt, ikke?
Men måske vigtigt for dig som forældre at vide, at vi læger har faktisk en tendens til at underbehandle eksemet i frygt for nogle bivirkninger, der faktisk ikke er.
3. Din livsstil påvirker ikke eksemet.
Det vil sige at som jeg fejlagtig troede – kan man ikke spise sig ud af eksemet.
Ændringer i livsstil HJÆLPER ikke.
Der er 15-20% af børn med børneeksem der også har fødevareallergi – men det er ikke allergien der forårsager børneeksemet.
Der er mange gode råd til tiltag man kan gøre for at bedre eksemet, såsom:
sørg for et godt indeklima, luft hyppigt ud, undgå røg
brug parfume fri sæbe og creme
bad ofte
hold neglene korte, så barnet har sværere ved at kradse hul
hold soveværelset køligt - det virker lindrende.
Det med at holde neglene korte har som sådan ikke noget med behandlingen af atopisk dermatit at gøre, men da eksemet klør, vil lange negle have nemmere ved at kradse hul på huden. Huden får derved en indgangsport til at helt almindelige bakterier kan vandre ind i huden og give infektion.
Det vil du typisk se ved et sår, evt. med gullig skorper og rødme omkring.
Når det kommer så vidt, kan klorhexidin salve afhjælpe infektionen, men nogen gange skal der penicillin til i form af creme eller tabletter. Jeg vil anbefale dig at rådføre dig med en læge.
Børneeksem kan dog påvirke familiens livsstil.
Det kan både være DYRT og TIDSKRÆVENDE. Heldigvis smitter børneeksem ikke. Men infektioner i sår kan godt, så det er vigtigt at behandle og forebygge så det ikke kommer så vidt.
Man kan søge om økonomisk støtte til både tabt arbejdsfortjeneste for at tage barnet til undersøgelser eller til de merudgifter, cremerne koster. Du kan søge på borger.dk
Så husk tålmodighed - og at selvom børneeksem ikke kan helbredes så kan det LINDRES! I høj grad - vær ikke bange for cremerne.
Lyt med i Podcasten Forældre uden Frygt, sæson 1, episode 4: Børneeksem og problemet med underbehandling af det.