February 28 , 2021

Lede lus

By Kirsten Damkjær

February 28, 2022

insekt, kæmning, lus

Har i også haft lus?

Lus kan føre til så mange frustrationer. Det klør, og håret skal kæmmes, og kæmmes og kæmmes.

Bare ved at skrive om lus kan jeg mærke hovedbunden klør. Fy og ad!

Hvad er lus?

En klam lille linsekt der er 1-4 mm lang og der lever i hovedhår.  De lever tæt på hårbunden, og kan hoppe fra hoved til hoved.   Æggene klæber sig til håret, og vokser ud med håret.  Dvs har man haft lus gennem længere tid kan man godt se at æggene ikke kun er i hårbunden. Æggeskallerne er hvide, de kan sidde som perler på en snor. Nylagte æg er helt gennemsigtige og nærmest umulige og se.

Det klør ikke med det samme når man får lus, så det er altid en god ide at kigge alles hår igennem når der er af vennerne eller en i hjemmet der har lus.

Det er hovedsagelig børn i skolealderen der får lus.

Almindelig shampoo får ikke lus til at forsvinde.

Hvorfor klør lus?

Grunden til lus klør er at man udvikler en allergisk reaktion på lusespyt der gør at hårbunden reagerer.  Man skal udsættes for det noget tid før man udvikler reaktionen, dvs. første gang man får lus, kommer kløen først efter nogle uger.  Det kommer meget hurtigere hvis man har haft lus før.  Det er meget forskelligt hvor kraftig en reaktion man udvikler.

Hvor finder jeg de lede lus?

Kig efter især i nakken og bag ørene.  Det kan virkelig være svært at se, så oftest skal håret kæmmes med en tættekam for at finde dem.

Hvordan kæmmer man håret?

Vask håret og kom balsam i håret. Behold gerne balsam i håret så er det nemmere at kæmme håret.

Red håret med en almindelig kam, og kæm herefter håret fra ende til anden – tot for tot.  Et tålmodighedsprojekt hvis du har et barn med langt, tykt hår.

Tør kammen af og tjek det for lus.  Det kan være svært at se, jeg plejer at bruge min telefon til at zoome ind på kammen.

Finder du lus vil der stadig være luseæg tilbage i håret.  Æggene klækkes indtil 11 dage efter de er lagt og lægger selv æg efter 7 dage – så du skal kæmme op til 2 uger efter du har kæmmet første gang du har fundet lus.  Ideelt set hver anden dag.

Kæmning alene kan fjerne lus.

Der findes midler til at dræbe lusene, som virker bedre end kæmning alene.   Kæmning kan godt stå alene, men er mere omfattende.

Der er som udgangspunkt to midler der er effektive:

  • Silikoneolie, der lægger en tynd film på lusens overflade og lukker af for dens vejrtrækning.
  • Permetrin shampoo eller creme som dræber både lus og deres æg.  Desværre er der en stignede resistens overfor det.

Begge kan købes på apoteket.

Husk at lus kan også leve udenfor håret i 48 timer – så huer, hårbørster og andet der har været i tæt kontakt med håret skal isoleres i 48 timer – eller kom det i fryseren, sulfovand eller vaskemaskinen.

Der er mange husråd, fx at putte hvidløg, sprit og lignende i håret.  Ingen har dokumenteret virkning, og man tilskriver en eventuel virkning kæmningens effekt.

Jeg håber din tilværelse bliver lusefri!

Her kan du læse mere om:

Modtag en tjekliste over: 

De aftaler du selv skal huske at booke tid til barnets første 1,5 år

Du får en tjekliste der indeholder: 

  • De lægeaftaler du selv skal booke
  • De andre aftaler der kommer helt af sig selv
  • Det du også bør overveje....

Du modtager straks en email med tjeklisten.  Samtidig tilmelder du dig nyhedsbrevet, hvor du direkte i indbakken viden, tips og tricks om børns sundhed. Få først information om nye kurser.

Kan afmeldes med et enkelt klik.   Nul spam.