5 Myter om amning!

Myte #1:  Der er bestemte fødevarer/drikkevarer/kosttilskud der kan øge mælkeproduktionen

Der er faktisk mange fødevarer der tilskrives særlige evner til at øge mælkeproduktionen.

Men de fleste passer ikke.

Dem, jeg nævner nu, er de tilskud, madvarer eller drikkevarer, der oftest nævnes:

• Ammete og urter
• Mælkebomben
• Hvidtøl
• Enkelte fødevarer som fx ingefær

Ammete og urter:

Når man googler urter og ammete - benvævnes de nogen gange "laktagoger" eller "galaktagoger".

Det lyder meget fancy, men det er bare et videnskabeligt betegnelse for medicin eller substanser, der øger mælkeproduktionen.

Der er især 3 urter, som man findes i ammete, som nævnes som noget, der har disse særlige egenskaber.

De 3 urter er:

• Bukkehornsfrø
• Mælketidsel
• Fennikelfrø

Inden jeg beskriver, hvad der er evidens for, tænker jeg det er relevant at nævne:

Hvad siger sundhedsstyrelsen?

"Der savnes god dokumentation for effekten af ammete."

I Sundhedsstyrelsens håndbog om amning henviser de til et systematisk review i 2013 der har undersøgt 5 urter - blandt andet bukkehornsfrø og mælketidsel der er i ammete, og fandt ikke evidens for, at urter kan øge produktionen.

Hvad er der evidens for?

Den korte svar er, at der ikke er evidens for at urterne har en virkning på mælkeproduktionen.

Men svaret er noget mere nuanceret end som så.

For kigger du på hver enkelt urte, vil du finde forskningsstudier, der både taler for og imod virkningerne, og studier der påviser både  ingen skadelig effekt og skadelige effekter.

Generelt er de forskningsstudier der er lavet, ikke tilstrækkelige til at sige noget konkluderende om urterne.

Det er fordi at studierne er små, og kvaliteten af dem er som regel ikke tilstrækkelige til at tilskrive det god dokumentation.

Hvis du gerne vil nørde ned i detaljerne på studierne, lægger jeg et link i shownotes til den Amerikanske hjemmeside LactMed database, som er en god gennemgang af hver enkelt substans - du kan du søge alle kemikalier eller kosttilskud og finde beskrivelse af evidensen.

Mælkebomben

Mælkebomben beskrives som en helt særlig sammensætning af gode indholdsstoffer, der får mælken til at flyde. 

Google Mælkebomben - og du får de første 20 opskrifter på det.  

Mælkebomben er "bare" en  muesli blanding der indeholder fedt, kerner og nødder.  

Hvad siger Sundhedsstyrelsen?

Sundhedsstyrelsen har ikke udtalt sig særlige om Mælkebomben.

Virker det?

Nej, mælkebomben i sig selv har ikke nogen særlige egenskaber.

Det er bare mad - altså mad der indeholder energi - og energi er nødvendig for at danne mælk.

Men myten er sejlivet - og jeg er sikker på at der mange der oplever at de har fået mere mælk af at have spist mælkebomben.

Men videnskabeligt er der ikke belæg for at mælkebomben har nogle særlige egenskaber - hvis der er noget du hellere vil spise, skal du endelig gøre det.

Hvidtøl/Nisseøl

Hvidtøl er øl, med mindre alkohol.

Sundhedsstyrelsen beskriver ikke noget i deres anbefalinger specifikt vedrørende hvidtøl.

Der er en mulig gavnlig effekt af hvidtøl.  Rent fysiologisk, kan hvidtøl måske øge mælkeproduktionen.

Der er nogle sukkerkomponenter i øl der kan øge det hormon der er med til at stimulere til mælkeproduktionen, det hormon der hedder prolaktin.

Fysiologisk kan det give mening.

Om det virker i virkeligheden er usikkert - dokumentationen er sparsom.

Fødevarer

Andre fødevarer der nævnes som mælkefremmende er

• Havregryn
• Ingefær
• Basilikum
• Banan
• Græskar

Myten kan ikke bekræftes.

Der er ikke en bestemt fødevare eller drikkevare, der virker ved at øge mælkeproduktionen.

Hvis du ønsker at stimulere mælkeproduktionen, er det, der virker at

• Amme hyppigere eller malke ud
• Tømme brysterne for mælk
• Sikr, at du får nok væske og næring.

Myte #2: Undgå bestemte fødevarer, så dit barn ikke får luft i maven

Har du også hørt det - at man ikke må spise jordbær, kål, chili eller chokolade, for det kan give baby luft i maven?  Det har jeg, og i julen, fik jeg at vide at jeg ikke måtte spise appelsiner eller valnødder, for det var ikke sikkert at baby kunne tåle det. 

Er der noget om det?  Læs med videre og du får svar. 

Chokolade

Der er små mængder koffein i chokolade, og andre substanser der minder om det.

Der er beskrevet få børn, der har virket urolige, hvis mor har haft et større indtagelse af chokolade.  Med større mener jeg indtagelse chokolade hver 6. time, eller daglig indtagelse af 250 g, hvilket de færreste har. 

Derudover er chokolade helt uproblematisk.

Jordbær, kål, chili og alt muligt andet mad

Sandheden er, at brystmælk bliver dannet fra blodet, ikke fra maveindholdet.  Det, du spiser, sjældent påvirker baby.

Det er faktisk vigtigt at du spiser varieret, forskningen tyder på, at babyer der ammes har mindre sandsynlighed for at udvikle allergi hvis mor spiser varieret - og inkluderer fødevarer såsom nødder og skaldyr.

Hvis din baby har luft i maven, og er bøvlet, så er det mest sandsynligt fordi deres mavetarm system er ved at udvikle sig, og det, at have luft i maven, er helt normal for en baby.

Der er et fåtal, der har en reel fødevareallergi, og det som regel for soya eller komælk.  Her er symptomerne blod i afføringen eller vedvarende diarre eller opkastninger.  Hvis din baby har de gener, vil jeg anbefale dig at søge læge.

Light produkter

Sukkerstofferne fra lightprodukterne kan findes i brystmælken i små doser.  Der er ikke fundet dokumentation for, at det påvirker barnet.

Hvad siger Sundhedsstyrelsen?

"Bortset fra mad og drikke, som indeholder koffein, er der ikke dokumentation for, at bestemte fødevarer giver uro hos barnet – og unødvendige restriktioner er uhensigtsmæssige, både fordi de er besværlige for moderen, og fordi de kan gøre, at barnet går glip af en række smagsoplevelser. Smags- og duftstoffer fra moderens mad går over i modermælken, som således bliver barnets første møde med familiens mad og kan fungere som en langsom forberedelse til den faste føde ." Amning - en håndbog for sundhedspersonale, SST.

Den anbefaling, der er vedrørende mad, man bør undgå er: at de fraråder at man spiser store rovfisk. (Rovfisk er rokke, helleflynder, oliefisk, sværdfisk, sildehaj, gedde, aborre, sandart og tun.)

Anbefalingen er max 1 dåse tun om ugen, og undgå hvid tun eller albacoretun.

Derudover max 125 g østersølaks om måneden grundet et højt dioxinindhold.

Men de påpeger også at fisk er godt - så spis endelig fisk - vær tilbageholdende med rovfisk.

Myten afkræftes, der er ikke evidens for at der er noget mad, der giver barnet luft i maven.

Myte #3 Undgå koffein mens du ammer

Hvad siger Fødevarestyrelsen?

"Koffein bliver udskilt i modermælken og det kan påvirke barnet, hvis du får meget af det, når du ammer. Koffein nedbrydes meget langsomt hos spædbørn i de første uger efter fødslen. Hvis barnet er meget aktivt og vågent, sover kun kort eller har kolik eller forstoppelse kan det være tegn på koffein påvirkning, og det kan være en god idé at skære ned på dit forbrug af fx kaffe."

Hvad siger Sundhedsstyrelsen?

Koffein i moderate mængder påvirker sjældent raske, mature spædbørn.

Gravide og ammende bør ikke drikke mere end tre kopper kaffe om dagen.

Hvad er der evidens for?

Man kan finde koffein i brystmælken kort efter mor har drukket kaffe eller tilsvarende.

Der er ikke gode, større studier, hvorfor de nuværende anbefalinger er baseret på anekdotiske fortællinger og enkelte cases.

Overordnet, er der mødre der beskriver at deres børn

• sover dårligere
• Er mere bøvlet
• Opfarende

Hvis de drikker meget kaffe.  "Meget kaffe" er ofte over 10 kopper, eller 2 liter dagligt.

Studier, hvor mødre drikker 5 kopper kaffe dagligt fandt ikke påvirkning af amme børnene over 3 uger gamle.

Børn, der er født for tidligt, og helt nyfødte, omdanner koffein langsommere - så de kan være mere følsomme overfor mindre mængder koffein.

Amerikansk sundhedsstyrelsen finder at 3-5 kopper kaffe om dagen er en sikker mængde at drikke.

Myten afkræftes - kaffe kan drikkes, men i mindre mængder.

Det vil sige kaffe er mindre mængder er helt sikker, større mængder, og hvad det lige præcis er er lidt flydende, kan påvirke baby i form at de sover mere uroligt eller virker mere utilfredse.

Jeg kan ikke finde dokumentation for, at koffein skulle give kolik eller forstoppelse - og har spurgt fødevarestyrelsen desangående - jeg har ikke modtaget svar endnu. 

Myte #4: Man må ikke drikke alkohol mens man ammer

Hvad siger Sundhedsstyrelsen?

At man skal undlade at amme i 2-3 timer for hver indtaget genstand.  Dvs. 1 genstand - skal mor vente 2-3 timer med at amme.  2 genstande 4-6 timer, osv.

De tilråder forsigtighed med at drikke mere end en enkelt genstand.

Et alkohol forbrug på få genstande om ugen bør ikke give anledning til ammeophør.

Hvad er der evidens for?

En lille del af det alkohol man indtager, overføres til brystmælken.   Det følger den promille du har i blodet.

Der er evidens for det, Sundhedsstyrelsen beskriver. Det er veldokumenteret. 

Der er nogle studier, der tyder på at babyens vækst og udvikling bliver påvirket negativt ved indtagelse af mere end 1 genstand dagligt, men andre studier har ikke kunne genfinde disse resultater.

Der er noget der tyder på at mælkeproduktionen falder ved indtagelse af mere end 5 genstande.

Overordnet er det sikkert at drikke en genstand dagligt - det er mere usikkert hvad der sker når man drikker mere dagligt.

Der er en myte i myten - nemlig at man kan få promillen ned i mælken ved at malke ud.

Alkohol ophobes ikke i mælken - så du kan ikke få mælkens promille ned ved at malke ud. Du bliver nødt til at vente, til din promille falder.

Det kan give mening at malke ud inden du skal til fest, hvor du ved at du vil drikke alkohol, og har brug for noget mælk til barnet indtil din promille er normaliseret.

Myten afkræftes - alkohol kan indtages i små mængder.

Myte #5: Bestemte miljøpåvirkninger kan skade barnet ved amning. Undgå derfor kosmetik, hårfarvning og parfume.

Miljøstyrelsen anbefaler produkter uden parfume og fråråder gravid og ammende at farve hår.

Deres forbehold handler om 2 ting:

1. Gravide er ikke i øget risiko for at få en allergisk reaktion. Men - man er bekymret for hvad en allergisk reaktion hos en gravid eller ammende kunne have af betydning for fostret eller barnet. 
2. Nogle produkter indeholder kemikalier, som mistænkes for at have skadelige effekter. De beskriver at lovgivningen tager højde for, at der ikke er en risiko ved at købe almindelige produkter, da produkterne ikke må indeholde kemikalier i en mængde der udgør en risiko. Men usikkerheden omkring de kemikalier, som er mistænkt for at have en skadelig virkning, er nok til at de fraråder det.

Hvad er der evidens for?

Der er ikke evidens for, at produkter købt i Danmark har skadelige virkninger på barnet ved amning.

Lyt med til Podcast episoden, hvor vi drøfter myterne 1 efter 1 - og hør Mads' fortælle hvordan han ser det som børnelæge. 

Referencer:

Miljøstyrelsens anbefalinger

Amerikansk database over substanser og hvordan det påvirker børn, der ammes.

Sundhedsstyrelsens håndbog om Amning