Sæson 2, episode 14
Feberkramper er nok det, jeg hører flest forældre frygte, når deres barn har feber.
Det kan jeg godt forstå.
Selvom feberkramper ikke er farlige, så er det virkelig voldsomt at bevidne.

Feberkramper
Feberkramper er nok det, jeg hører flest forældre frygte, når deres barn har feber.
Det kan jeg godt forstå.
Selvom feberkramper ikke er farlige, så er det virkelig voldsomt at bevidne.
Som læge, syntes jeg det er voldsomt.
Jeg kan slet ikke forestille mig hvor voldsomt det er for forældre.
Det, man ser, når barnet har feberkramper, er at kroppen bliver helt stiv, man mister kontakten til barnet, øjnene ruller rundt, og der kommer rykninger i arme og ben. Kramperne varer max 10-15 minutter, langt de fleste kramper under 5 minutter.
Vejrtrækningen kan blive påvirket, men dit barn bliver ved med at trække vejret, og når krampeanfaldet er ovre, er vejrtrækningen helt normal igen.
Det er virkelig voldsomt. De fleste forældre fortæller, at de tror deres barn er ved at dø .
Derfor ringer de fleste forældre 1-1-2.
Det er også det helt rigtige at gøre, når barnet har feberkramper for første gang.
For selv om feberkramper er helt ufarlige, så er der flere årsager til at det giver mening at komme ind på sygehuset. Det dykker vi ned i podcasten du kan høre her, og du kan også læse med videre nedenfor.
Hvad er feberkramper?
Feberkramper er den hyppigste årsag til kramper hos børn.
Man ser feberkramper hos børn mellem 6 måneder og 5 år - og det kommer ved feber, altså en temperatur over 38 grader.
Man kan få kramper af flere årsager.
Feberkramper er en betegnelse for helt ufarlige kramper ved et barn, med feber. Typisk har de en helt fredelig luftvejsinfektion.
Der er andre krampetyper, som man også kan få ved feber. For eksempel ved meningitis og lignende. Det er ikke feberkramper.
Hvorfor får man feberkramper?
Det ved man ikke helt med sikkerhed.
Når man har feber får man nemmere kramper. Hjernen har en tærskel for hvornår der udvikles kramper, som afhænger af mange ting, heriblandt feber. Tærsklen stiger med alderen - derfor er det virkelig sjældent, at voksne får feberkramper.
5 myter om feberkramper
Myte 1: Temperaturen skal holdes nede for at forebygge feberkramper
Feberkramper har en sammenhæng med temperaturen. Der har været diskussion, om det er den hurtige temperatur stigning der har indflydelse, umiddelbart ser der på nuværende tidspunkt ikke at være en sammenhæng. Lige nu diskuterer man om det er hvor høj temperaturen er, der har betydning.
Kan man gøre noget for at forebygge feberkramper?
Nej, desværre, du kan ikke forebygge feberkramper ved at holde temperaturen nede.
Panodil, som kan have en beskeden virkning på temperaturen, virker ikke.
Selvom feberkramper har en sammenhæng med temperaturen, er det veldokumenteret at medicin, såsom ibuprofen eller panodil virker ikke.
Du kan faktisk ikke gøre noget. Selvom jeg forstår behovet for at prøve, kommer feberkramperne uanset hvad du prøver at gøre.
Myte 2: Feberkramper betyder at barnet senere får epilepsi
Nej, det gør det ikke.
Feberkramper i sig selv har ikke noget at gøre med epilepsi.
Myten kommer nok af, at der er nogle andre typer kramper, som ikke er feberkramper, som adskiller sig ved at vare i længere tid, og have behov for medicin, der kan have noget med epilepsi at gøre.
Men det er en helt anden sygdom.
Risikoen for at udvikle epilepsi er kun marginalt forhøjet end resten af befolkningen, og det er formentlig fordi i de opgørelser der er lavet, har talt alle slags krampetilstande under feber med.
Myte 3: Man skal have medicin for at stoppe feberkramper
Nej, ikke med mindre anfaldet varer mere end 5 minutter eller ikke går over af sig selv.
Det er sjældent, at der er behov for medicin.
Der vil være nogle forældre, der får tilbudt medicin hvis deres barn har haft feberkramper. Det vil som regel være forbeholdt de forældre, hvis barn har haft langvarige kramper, og hvor der var behov for medicinsk behandling.
Da medicinen er noget der sløver, og som er vanedannende, er det noget børnelægerne overvejer nøje, inden de udskriver medicinen. Det er også derfor, at medicinen er ikke noget man kan få "i tilfælde af" ens barn får feberkramper selvom det aldrig har haft det før.
Myte 4: Feberkramper giver hjerneskade
Heldigvis giver hverken feber eller feberkramper giver hjerneskade.
Feberkramper er heldigvis fredeligt, selvom det er voldsomt.
Barnets udvikling bliver heller ikke på nogen som helst måde forsinket eller påvirket.
Myte 5: Barnet skal indlægges efter feberkramper
Her vil jeg ikke give et ja eller nej svar.
Helt fredelige feberkramper kræver ingen behandling, og der er ikke behov for indlæggelse.
Har dit barn haft feberkramper før, er der er øget risiko for at det får feberkramper igen. Har du et barn der har haft feberkramper før, du føler dig tryg, og dit barns krampeanfald går over inden for nogle få minutter, behøver du ikke gøre mere.
Er det første gang dit barn har feberkramper, skal du ringe 1-1-2.
Det skal du fordi:
- Du ved ikke hvor længe krampeanfaldet varer, og om der er behov for medicin
- Du ved ikke om det er feberkramper
- Du formentlig har behov for støtte og omsorg, information og beroligelse, det kan et besøg på sygehuset forhåbentligt hjælpe dig med
Mens du venter på ambulancen, skal du yde førstehjælp ved at sørge for at barnet ikke slår hovedet, eller kommer til skade under krampeanfaldet.
Andre hyppige spørgsmål og svar:
Smitter feberkramper?
Heldigvis ikke. Den virus infektion, barnet formentlig har, smitter, men selve kramperne smitter ikke.
Jeg har haft feberkramper som barn, er mit barn i øget risiko?
Ja, det er det i forhold til børn hvis forældre der ikke har haft feberkramper. Men det er ikke direkte arveligt, man beskriver feberkramper som delvis arvelig - dvs. er der er nogle familier hvor der flere der har haft eller får feberkramper.
Referencer:
Lægens uundværlige feberguide:
Sådan ved du præcis hvad du skal holde øje med når dit barn har feber
Modtag en overskuelig video guide der lærer dig alle faretegnene at kende på 15 min.
Få helt konkret at vide

Du modtager straks en email med videoen. Samtidig tilmelder du dig nyhedsbrevet, hvor du direkte i indbakken viden, tips og tricks om børns sundhed. Få først information om nye kurser.
Kan afmeldes med et enkelt klik. Nul spam.