De 4 ting du skal overveje inden du giver dit barn probiotika (mælkesyrebakterier). 

Mælkesyrebakterier er formentlig et ord du har hørt en del.

Det kan være du har hørt at det er noget du har brug for.

Det kan være du har hørt at det er noget der vil gøre dig sundere.

Det kan være du har hørt at det bidrager til en god balance i kroppen.

Uanset hvad - så er probiotika noget der snakkes om - og noget der markedsføres.

I USA i 2013 blev probiotika handel estimeret til 233 billion kr.

Hvad er pro- og præbiotika?

Probiotika er levende bakterier eller svampe, der promoveres som havende særlige sundhedsfremmende egenskaber.  Man kan også kalde dem "gode bakterier", eller mælkesyrebakterier. På latinsk hedder de Bifidobacterium, som der er 5 stammer af og Lactobacillus, som der er 9 stammer af. 

Det er altså en samlet betegnelse for mikroorgansimer der lever i tarmene, og skaber en balance i floraen som fremmer sundhed og fordøjelse,  og hjælper kroppen med at bekæmpe infektioner ved at forhindre, at skadelige mikroorganismer kan trænge igennem.

Præbiotika er føde til bakterier i tarmen - og markedsføres som noget der kun fremmer væksten af bestemte bakterier i tarmen, altså føde til de gode mikroorganismer. Men i princippet er det ikke kun de gode bakterier der omsætter stofferne, det kan også . Det kan for eksempel være stoffet inulin.

Probiotika bruges altså som en samlet betegnelse for en lang række mikroorganismer, som skulle have gavnlige effekter på sundheden.

Probiotika og præbiotika Indtages som pille, købt på håndkøb, på apoteket.  Eller er et tilskud til fødevarer såsom yoghurt.

Hvad kan probiotika?

Probiotika markedsføres som havende en lang række sundhedsfordele, som der ikke er faglig belæg for.

De sundhedsfremmende virkninger er ofte vagt defineret, og ikke konsistent, men har ofte noget at gøre med "at skabe en naturlig balance" eller "forbedre tarmfloraen". 

Den naturlige tarmflora har fået rigtig meget fokus de seneste år.

Om tarme:

"Den spiller en central rolle for hele vores immunsystem, den fabrikerer energi til kroppen, så vi kan leve, og den indeholder næst efter hjernen det største nervesystem, vi har.  Tarmen har længe været organernes sorte får. Men det ændrer sig nu.  Den nyeste forskning viser, at overvægt, depression og allergi nøje hænger sammen med ubalancer i tarmfloraen".

Giulia Enders, citat fra bogen Tarme med Charme

Som læge, vil jeg tænke en tarmflora, der ikke er i balance, vise sig ved diarre eller mavekramper.

Til børn markedsføres probiotika som noget der kan:

• Forebygge allergi
• Hjælpe mod luft i maven
• Hjælpe på kolik
• Hjælpe på forstoppelse
• Forebygge øreinfektioner

Hos voksne markedsføres det blandt andet som noget der kan forebygge tarmkræft, bugspytkirtelbetændelse, forstoppelse, osv.

Det lyder næsten for godt til at være sandt - er det det?

Fun fact

Fødevarestyrelsen tillader at kosttilskud kan mærkes med betegnelsen "probiotika" hvis det indeholder levende mikroorganismer.  Forudsætningen for at man gør det er dog at betegnelsen "probiotika" anvendes så det ikke står som en anprisning af produktet.

Hvilke typer probiotika findes der?

I Danmark hedder det:

• Kolicin Bifibaby Plus
• Laktocare
• Bio Gaia
• Probiotic Panda
• Biosym Symbioflor
• Et supplement til et vitamin tilskud - fx multivitamin med mælkesyrebakterier, D dråber med mælkesyrebakterier
• Lakto Seven Kids
• Duolac Daglig børn

Jeg bliver forført af alle de lækre æsker der sælger en sundere livsstil for mig og mine børn - men…

Virker det?

Der er lavet et stort studie i 2020 der undersøgte de påstande, som medicinalfirmaerne kommer med, og hvad der er fagligt belæg for - og for at gøre det kort, er langt det meste falsk. 

Lad os gennemgå de påstande, der måske er belæg for:

Diarre

Diarre er en hyppig gene hos børn, der har en mavetarm virus infektion.  Især den virus, der hedder rotavirus giver diarre og opkastninger.

Der er ingen behandling af mvevirus andet end tilstrækkelig væsketilførsel - atlsp

Der er to typer probiotika, der måske kan afkorte

Diarre grundet den virus der hedder rotavirus er der en eller to bestemte typer probiotika der virker på det. 

MEN, det er en bestemt type der afhænger af den korrekte mængde af den, som man ikke kan forvente at finde i den type mælkesyrebakterier man kan købe.

De to, man undersøger nærmere er:

• Lactobacillus rhamnosus
• Saccharomyces boulardii

Hvordan man udtaler dem - tør jeg ikke sige…

Der er nogle probiotika stammer der kan afkorte forløbet af mavetarminfektioner der giver diarre.  Det kan afkorte forløbet med 1 dag hvis man kigger på alle de studier der er lavet. 

Hvis du kigger på de studier, der er bedre kontrolleret, ser det ikke ud til at der er en virkning.

Umiddelbart ser det ud til at være sikkert.

Det er kontroversiel hvordan man ser på brugen af probiotika - for mavetarminfektioner er noget der som regel går over af sig selv uden nogen behandling.  Den behandling man giver, hvis man giver noget, er væske.

Allergi

I dyrestudier, er der tegn på at de mikroorganismer vi har i tarmene kan forebygge børneeksem.

Det er særligt den mikroorganisme der hedder lactobacillus rhamnosus der tyder på en effekt.

Men…. Det er virkelig svært at rådgive om hvor meget man skal give, hvornår man skal give det og hvor længe man skal give det.

Kolik

Det er omdiskuteret om probiotika har en effekt - indtil videre er der ikke overbevisende dokumentation.

Det er særligt mælkesyrebakterien "lactobacillus reuteri" som har bevågenhed.

Hvad med overvægt, depression, forstoppelse, øreinfektioner og alt det andet?

Der er der ingen effekt.

Skader det?

Problemet er, at kosttilskud er ikke reguleret på samme måde som medicin.

Dvs. der er ikke de samme krav om at oplyse bivirkninger, eller at indholdet at tilskuddet rent faktisk er det rigtige.

Hvis du finder de rigtige probiotika som indeholder det du tror de gør, er der en lille risiko for at de kan skade dig.

Der er flere studier der tyder på at mælkesyrerbakterier ofte suser igennem tarmen uden at gøre noget særligt, og studier der tyder på at de bakterier, der faktisk får fat i tarmen og vokser, til tider gør mere skade end gavn.

Der er beskrevet tilfælde af alvorlige indlæggelseskrævende infektioner, af mælkesyrebakterier.  Det har været børn der får mælkesyrebaktier som probiotika.

Derfor vil jeg direkte fraråde, at man giver probiotika til børn der har et svækket immunsystem - altså er syge, eller er født for tidligt.

Vælger du at give probiotika til dit barn, vil jeg tilråde dig at overveje 4 ting:

• Hvad håber jeg probiotika kan hjælpe på?
• Hvilken mikroorganisme stamme (kig efter navnet - hvis jeg ikke har skrevet det i denne post, kan du prøve sundhed.dk eller linket nedenfor til worldgastroenterology) vil mest sandsyndligt kunne løse ovenstående problem?
• Søg det kosttilskud du overvejer på fødevarestyrelsens hjemmeside her og se og det indeholder den mikroorganisme du gerne vil give. Du kan også her se om produktet er godkendt til barnet
• Sæt en tidsramme, hvor du vil forsøge dig med tilskuddet - og beslut dig for at stoppe ved manglende virkning efter en bestemt tidspunkt

Referencer:

Problemet er dog generelt at studier er små, lav kvalitet og uens. Desuden er der bekymring for om der er potentielle alvorlige konsekvenser i form af infektioner, dette summeres egentlig meget fint her:

https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC8534463/

Artikel til show notes:

https://www.frontiersin.org/articles/10.3389/fmed.2019.00296/full

https://www.worldgastroenterology.org/guidelines/probiotics-and-prebiotics