April 1 , 2021

 3 ting du kan gøre for at forebygge vuggedød

By Kirsten Damkjær

April 1, 2022

forebyggelse, samsovning, sikker søvn, vuggedød

Den gode nyhed om vuggedød er at det heldigvis ikke sker så hyppigt længere. 

Dengang jeg var barn, var uventet spædbarnsdød en nærværende frygt, der fyldte blandt forældre.

Heldigvis, er det ikke noget vi på samme måde frygter længere.

Og det er fordi, at vi er blevet bedre til at forebygge vuggedød.

Gennem mange år, har Sundhedsstyrelsen kommet med råd til forældre om vuggedød.

De anbefalinger, der er nu, kom af ændringen i 1991.

Sundhedsstyrelsen kom her med 3 enkle råd om at forebygge vuggedød.

Efterfølgende er antallet af børn, der er døde uventet under søvn (vuggedød) raslet ned.

Antallet er faldet fra 120-130 børn om året til under 15 børn om året.

Det er virkelig en markant fald.


Lad mig fortæl dig

  • Hvad vuggedød er
  • De 3 ting du kan gøre for at forebygge vuggedød


Hvad er vuggedød?

Vuggedød er som navnet antyder pludselig uventet spædbarnsdød uden forklarlig årsag, der optræder fra det 8. levedøgn og indenfor det første år.

Definitionen lyder koldt og stift, men vuggedød er alt andet end det.

Det er en kæmpe, kæmpe sorg af miste sit barn. 

Graviditeten er fyldt med så meget forventningsglæde, og forløsningen kommer ved fødslen.  Jeg husker den sprudlende jubelglæde (og helt crazy træthed) da jordemoderen rakte min datter over til mig.

Jeg kan slet ikke forestille mig at kort tid efter skulle helt uventet skulle finde mit barn dødt. 

Det er så ubehageligt at tænkte på, og jeg tør slet ikke forestille mig hvor forfærdligt det må være for de stakkels forældre.

Tabet må være så frygteligt.

MEN….

Heldigvis er der 3 ting du kan gøre for at forebygge vuggedød.

De 3 råd har reduceret vuggedød med næsten 90%! 


Læs her:

De 3 ting du kan gøre for at forebygge vuggedød: 

  1. Læg altid spædbarn til at sove på ryggen.  IKKE maven. 
  2. Undgå dit barn får det for varmt når det sover.
  3. Undgå barnet udsættes for tobaksrøg efter fødslen og i graviditeten.

Lad os tage rådene en af gangen.


1. Læg altid spædbarnet til at sove på ryggen.

Sovestillingen har kæmpe betydning!

Risikoen for vuggedød er op til 10 gange højere, hvis barnet sover på maven i forhold til hvis du altid lægger spædbarnet til at sove på ryggen. 

Det er især de første 4 måneder det har betydning, men man anbefaler altid at lægge barnet til at sove på ryggen.

Når barnet selv kan vende sig i søvne, skal du ikke gå og vende det, da er det helt ok det sover på maven.

Nogle forældre kan godt blive bekymret over at lægge barnet til at sove på ryggen.

De kan blive bekymret for om barnet gylper eller kaster op under søvnen og bliver kvalt.

Det skal du ikke være bekymret for, dit barn vil helt reflektorisk dreje hovedet til siden.

Det er ikke sådan, at du ikke må tage baby over at ligge på brystkassen af dig.  Der ligger det jo på maven.  Så længe du er vågen, og kan holde øje med barnet er det helt ok.

Sørg bare for at det ikke får det for varmt.

Det, der så er problemet med et barn der altid sover på ryggen (og som tydeligt ville kunne se på mit hoved hvis jeg ikke havde så fyldigt hår) er, at baghovedet nemmere bliver fladt.

Barnet får også nemmere et skævt kranie.

Det kan du også gøre noget for at forebygge, og du må endelig ikke lade din bekymring for et fladt baghoved eller skævt kranie gøre, at du ikke lægger barnet til at sove på ryggen.

Når barnet er vågent, læg det på maven.

For mig, der har en guldfisk hjerne, og har virkelig svært ved at noget der lugter af rutiner, fungerede det at vende min datter om hver gang hun fik skiftet bleen.

Find ud af hvad der fungerer for dig.

Udover hovedfaconen, er der mange andre fordele ved at læge vågen baby på maven.  Det styrker dets muskelaktivitet og motoriske udvikling.


2. Undgå dit barn får det for varmt når det sover

Det kan være du tænker hvornår er for varmt ”for varmt”.

Det kan jeg ikke give dig et helt firkantet svar på.

Det jeg kan anbefale dig at gøre er:

Sikr en temperatur på 18-20 grader i soverummene.

Sørg for at sengen er fri for bamser, legetøj, tæpper og alt muligt andet.

Spædbørn får det meget nemmere varmt når de sover, hvis der er alt muligt omkring dem i sengen.

Sørg for at sovetøjet passer til den omkringgivende temperatur.  Sover barnet udenfor skal det selvfølgelig ikke fryse, men det skal heller ikke koge i lag på lag på lag tøj, tæpper og dyner.

Hvis barnet får feber, klæd det af.  Det er med til at afkøle kroppen.  Ved feber kan du også med fordel skifte dynen ud med et lagen for at forebygge overophedning.


3. Undgå barnet udsættes for tobaksrøg efter fødslen og i graviditeten.

Undgå rygning i graviditeten og efter fødslen.

Jeg ved godt det er nemmere sagt end gjort.

Tobaksrøg øger risikoen for vuggedød. Risikoen for vuggedød blandt børn, der udsættes for tobaksrøg både i graviditeten og efter fødslen, øges med en faktor 2-4 sammenlignet med børn, der ikke udsættes for tobaksrøg.

Det har slet ikke samme betydning som ved at altid lægge barnet til at sove på ryggen, men det har også stor betydning.

Hvis du ryger, er der hjælp at få.  Jeg ved godt det ikke er nemt at stoppe, men her kunne du virkelig gøre noget godt for dit barn (og dig selv).  Det er virkelig, virkelig svært at stoppe med at ryge, så jeg underkender slet ikke den indsat til vil kræve for dig at opnå et rygestop.

Hvis andre tæt omkring dig ryger, sæt grænser.  Fortæl dem at det har stor betydning for dig og dit barn, at barnet undgår tobaksrøg.

Udover vuggedød, har det en lang række andre helbredsfordele.


Derudover…

Der er flere andre faktorer der har betydning, men det er svært at finde det man vil kalde en stærk evidens.  Dvs. forskningen har ikke kunne sige at det har stor betydning, eller har ikke kunne påvise med stor sikkerhed at det har en betydning.

Så dem lægger jeg ikke den store værdi i.

Jeg nævner dem alligevel, for det kan være du har hørt dem rundt omkring.

De øvrige faktorer der kan have, men ikke med sikkerhed har betydning er:

  • Amning har måske en beskyttende effekt.
  • Måske har en sut en forebyggende effekt hvis barnet falder i søvn med sutten i munden. Hvorfor det tænker du? Det aner man ikke.
  • Børnevaccinationer har en forebyggende effekt på vuggedød.

Derudover findes diverse måleapparater til at monitere om barnet trækker vejret, som markedsfører sig på øget tryghed, men det har ikke vist sig at have en forebyggende virkning på vuggedød.

Der er nogle børn der har en sygdom, hvor det giver mening, men for almindelig raske børn, har det ikke nogen gavnlig plads til forebyggelse af vuggedød.

Så det allervigtigste du kan gøre for at mindske risikoen for vuggedød, er at sikre at dit spædbarn sover på ryggen. 

Nemt ikke?


Jeg bliver også nødt til at nævne samsovning.

For det er virkelig noget der kan få internettet oppe på stolene.


Hvad er samsovning?

Samsovning er når man sover med sit barn.

Det kan være i seng med mor og far, eller i forlængelse af sengen i egen seng.

Det man diskuterer er, om det er helt uansvarligt, eller helt naturligt og ufarligt. (Lidt forenklet men karikeret – men, you get the picture.)

Jeg anede faktisk ikke at samsovning var et issue.

Jeg har sovet med alle mine børn.

Den første i alt for langt tid, 2,5 år, men kun fordi jeg ikke anede hvordan jeg skulle få hende ud af sengen.

Den næste i 3 måneder – for sjov prøvede at lægge hende til at sove i hendes seng der, hun sov igennem den nat og alle de efterfølgende nætter, og vendte aldrig tilbage.

Den yngste i 9 måneder, og ind i mellem stadigvæk, for hun er jo den yngste, og når hun ikke gider mere, er der ingen der gider.

(For jer der har små børn tænker i måske at champagnen skulle poppes når de sover selv, men det føles alligevel lidt ambivalent…)

Der er ikke lavet super gode studier, men roughly mener man, at 40% af danske forældre sover med deres børn.

For mit vedkommende, har det været nemmere for mig at amme dem om natten og falde i søvn igen. Og også nemmere at jeg ikke skulle ud af sengen hvis de begyndte at græde om natten.

Mit yngste barn var meget syg som spæd, og der har jeg også haft et stor behov for at være tæt sammen med hende, for at jeg kunne give hende alt den tryghed jeg havde i mig, men lige så meget for at jg kunne føle mig tryg ved at have hende tæt på mig.

Min mand har så fået lov til at tage dem om natten da de kom ind på deres eget værelse.  Han mener min hørelse for børnene om natten forsvandt den dag jeg holdt op med at amme. Måske? Jeg sover i hvert fald meget bedre nu…

Der kan også være helt praktiske grunde til at man vælger samsovning, fx at man ikke har plads.

Det kan også være at man har sovet sammen med sin egen forældre som barn, og syntes det var megahyggeligt, og gerne vil have den oplevelse med sit barn.

Der kan også være mange ideologiske årsager, der gør, man vælger at sove med sine børn.

Jeg tænker man er helt fri til at vælge hvad man syntes man gerne vil og har brug for, for mig er det bare vigtigt, man gør det på et velinformeret grundlag.

Som sagt er samsovning er jo et ret omdiskuteret emne. 

For er det sikkert at sove med sine børn i sengen?

Og hvordan påvirker det børn psykologisk at sove med eller uden mor og far?

Der er ingen tvivl om, at det sikreste sted for barnet at sove er i eget seng.

I egen seng er det meget nemmere at sikre at barnet får det for varmt og derved forebygge vuggedød.

Derudover minimerer man også risikoen for at man lægger sig på det, eller det bliver kvalt i en voksendyne, puder og lignende.

Når det kommer til vuggedød, er risikoen øget ved samsovning. 

Det er små tal vi taler om, men omtrent 5% øget risiko ved samsovning i forhold til ikke samsovning.

Derudover ved man at mor og barn sover mere afbrudt af at sove sammen.

Man har kigget på kvaliteten af mors og barns søvn om natten, men der er ikke nogen valide forskningsstudier, der kan sige noget endegyldigt om søvnen. For hvad er god søvn egentlig og hvordan kan man måle på det?

Personligt sover jeg dårligere når jeg sover med mine børn, men det giver mig noget andet.

Jeg hører også andre fortælle, at de sover mere uroligt når deres spædbarn lægger i et andet værelse, for så er de meget mere opmærksomme på lyde i frygt for at overhøre noget.

Et af argumenter imod samsovning, der bliver brugt er at børn bliver mindre selvstændige ved samsovning.  Den naturlig selvstændighed som de gennemgår som del af deres udvikling skulle på en eller anden måde blive forhindret af at sove med mor eller far.

Det er velunderbygget at det ikke påvirker børns selvstændighed at sove selv eller sammen med forældrene.

I forhold til mor og fars samliv, ved man at de bliver mindre intime når baby sover sammen med dem.

Der er også fordele ved samsovning.

Babyer, der sover med mor, bliver ammet mere om natten.

Det vil sige, at det stimulerer til øget mælkesekretion.

De bliver også ammet i længere tid.

Vil du gerne af med natamnineng, giver det også god mening at få baby over i egen seng og ud af soveværelset.

Vil du gerne sove med dit barn, og virkelig ønsker samsovning, er der mange ting du kan gøre det sikkert som muligt.

Gode råd til dig der gerne vil samsovning:
  • Sikr, barnet har mindst lige så meget plads at sove på som hvis det havde sovet i egen seng.
  • Læg barnet til at sove til siden, gerne i en seng for sig, der forhindrer forældrene i at rulle i ovenpå barnet.  Dvs. det skal ikke ligge mellem forældrene.
  • Hold soveområdet fri for bamser, puder eller lignende
  • Giv baby en tynd babydyne, som barnet kan sparke af. Barnet skal sove med egen dyne.
  • Sørg for at madrassen er fast, og at barnet ikke synker ned i madrassen. Når barnet er 4 måneder, kan madrassen godt blive blødere.
  • Hunde, katte og andre søskende skal ikke sove sammen med jer.
  • Hvis I har taget medicin der sløver, eller drukket alkohol skal barnet sove for sig selv.

Der er 3 enkle råd der virker, og kan forebygge vuggedød.

De 3 råd er:

1. Læg altid spædbarnet til at sove på ryggen

2. Undgå rygning i graviditeten og efter fødslen

3. Undgå dit barn får det for varmt når det sover.

Ønsker du at sove med dit barn, er risikoen for vuggedød en lille smule større, til gengæld er der rigtig meget du kan gøre for at gøre soveomgivelserne så sikre som muligt.


LYT med til Podcastes Forældre uden Frygt, hvor vi dykker ned i emnet. Lyt med til Sæson 1, episode 10: Sikker søvn for dit 0-1 årig - forebyg vuggedød, og hvad med samsovning?


Modtag en tjekliste over: 

De aftaler du selv skal huske at booke tid til barnets første 1,5 år

Du får en tjekliste der indeholder: 

  • De lægeaftaler du selv skal booke
  • De andre aftaler der kommer helt af sig selv
  • Det du også bør overveje....

Du modtager straks en email med tjeklisten.  Samtidig tilmelder du dig nyhedsbrevet, hvor du direkte i indbakken viden, tips og tricks om børns sundhed. Få først information om nye kurser.

Kan afmeldes med et enkelt klik.   Nul spam.